Dybdegående infrarød varme til restitution og afslapning i hjemmet
Radiant Health Infrarødt Saunatæppe Breeze er et bærbart saunatæppe, der gør det muligt at få den dybdegående, afslappende varme fra en infrarød sauna hjemme i stuen. Tæppet benytter fjernbølget infrarød varme (FIR), som trænger ind i kroppen for at fremme afslapning og afspænde ømme muskler.
Det ydre materiale består af slidstærkt og blødt kunstlæder, der er nemt at tørre af med en klud efter brug. Opvarmningen sker via indbyggede kulfiberkabler, hvilket giver dig en stabil varme med et ultralavt niveau af elektromagnetiske felter (EMF/ELF).
Når du bruger saunatæppet, skal det placeres på et plant underlag og ligge helt fladt uden folder. For at undgå overophedning må du ikke dække det til med uld eller fleece, og tæppet må højst være tændt i 15 minutter, uden at der ligger en person i det. Lad altid tæppet køle helt af i åben tilstand, før du folder det sammen.
Anvendelse
Montering og brug
1) Læg det infrarøde saunatæppe på en flad overflade, f.eks. en seng eller sofa. Sørg for at det er lukket ved opvarmning.
2) Tilslut den ene ende af strømkablet til saunatæppet. Den anden ende af strømkablet tilsluttes en stikkontakt.
3) Tænd saunaen ved at trykke på ON/OFF.
4) Indstil temperaturen ved at trykke på piletasterne for TEMP. Anbefalet temperatur er 70°C. Intens varme: 80°C. Lav varme: 50 – 60 °C.
5) Vælg tid ved at trykke på piletasterne for TIME (optil 60 minutter).
6) Saunatæppet starter automatisk når du har indstillet temperatur og tid.
7) Efter 5-10 minutter lægger du dig ind i Saunatæppet. Det anbefales at ligge i let bomuldstøj, evt. i et dynebetræk eller håndklæde. Læg tæppet over dig og luk lynlåsen.
8) Husk at drikke nok vand før, under og efter brug.
9) Så snart du er færdig, tryk på ON/OFF.
Træk strømkablet ud fra stikkontakten efter brug.
10) Lad saunatæppet afkøle, før du pakker det sammen. Hvis nødvendigt, vask med en våd klud med et naturligt rengøringsmiddel.
Læs og følg altid oplysningerne på produktets etiket
Varebetegnelse
Infrarødt saunatæppe
Varenummer
54943
Varemærke
Radiant Health
Størrelse
1stk


Reviews
There are no reviews yet.